Denne side har begrænset support til din browser. Vi anbefaler at skifte til Edge, Chrome, Safari eller Firefox.
Hero image

ARTIKEL

Dansk smykke firma skaber unik købsrejse

Maj 23, 2023

Det danske smykkebrand IX STUDIOS tænker smykkesalg ud af smykkeboksen. De har i samarbejde med to prisvindende designere skabt et showroom midt i København, som inviterer kunden med på en æstetisk, dragende og nytænkende købsrejse.

Smykkebrandet IX STUDIOS har som en trojansk hest infiltreret den danske smykkebranche. Med deres maskuline udtryk, en historiefortælling der skaber opmærksomhed og et æstetisk udtryk uden sidestykke, har smykkebrandet på få år sat deres aftryk på et konkurrencepræget marked. Nu er de klar til at åbne deres nye showroom, og vise deres unikke håndlavede unisex-smykker frem i Kronprinsensgade i hjertet af København.

En smykkerejse fremfor en smykkebutik

Den eksponentielt stigende efterspørgsel efter smykker fra IX STUDIOS, har skabt fundamentet for at tænke smykkesalg i nye rammer. Ifølge Dansk Erhverv træder flere fysiske butikker i øjeblikket vande og gisper efter vejret. Den altædende digitale udvikling får endda flere til at dreje nøglen om. Forbrugerne søger med lys og lygte efter et sammenspil mellem online- universet og den fysiske butik, hvor de kan se og røre, inden de træffer den endelige købsbeslutning. Netop dette behov vil IX STUDIOS imødekomme:

”Vores kunder har et behov for, og et ønske om at røre, prøve og se smykkerne inden de køber. Med udgangspunkt i kundens behov har vi i samarbejde med Aspekt Office skabt et showroom, hvor kunden bliver inviteret helt med ind i vores unikke univers. Designerne Hans Toft Hornemann og Terkel Skou Steffensen fra Aspekt Office har med afsæt i vores historie, ønsker, fremtidsdrømme og produktkatalog skabt en smykkerejse fremfor en smykkebutik,” siger direktør i IX STUDIOS, Louise Mygind Andersen.

Det unikke brandunivers

IX STUDIOS laver kvalitets smykker i guld og sølv, som du kan bære med stil. IX STUDIOS betyder dansk håndværk med en massiv attitude. De er inspireret af X en ikoniske gengivelse af krydsfeltet mellem moderne kultur, traditionelt håndværk og bæredygtigt forbrug. De laver kun tidløse, personlige smykker, der kan bruges igen og igen.

Louise Mygind Andersen, der driver IX STUDIOS, synes desuden at have fundet opskriften på sammenspillet mellem onlineuniverset og den fysiske butik:

”De fysiske butikker er helt tydeligt under pres. I vores optik er den altoverskyggende årsag til dette, at mange butikker ikke lytter til forbrugernes egentlige behov. Den fysiske købsrejse er i dag forbundet med lang kø, mange mennesker og stress. Vores univers byder derimod på ro, afslapning og en god historie. Vi presser ikke forbrugeren til et køb, men indretningen, miljøet, udstillingerne, historien og stemningen inspirerer forhåbentligt kunden til et køb,” udtaler Louise Mygind Andersen.

Nytænkning af den fysiske butik

Dansk Erhverv forventer at butiksdøden vil fortsætte de kommende år, hvorfor det kan synes besynderligt at et smykkebrand med stor online succes, ønsker at åbne en fysisk butik. Medejer og designer hos Aspekt Office, Hans Toft Hornemann, forstår dog godt IX STUDIOS ønske:

”Jeg oplever det samme problem i stort set alle fysiske butikker. De formår ikke at tænke forbrugeren ind i deres univers. Dét har været vores overordnede mission med designet af IX STUDIOS nye showroom. Når det første kunden bliver mødt af, er et loungeområde med friske farver og bløde møbler, så ændres vedkommendes tankemønstrer. De får ikke presset salget ned i halsen, men bliver derimod en del af en hyggelig atmosfære, hvilket skaber rolige og trygge rammer omkring købsrejsen og den endelige købsbeslutning. Vi har skabt en social oplevelse, som ikke først og fremmest handler om salg,” siger Hans Toft Hornemann.

Hans Toft Hornemann og Terkel Skou Steffensen fra Aspekt Office er to erfarne designere med en fortid hos b.la. MENU, HAY og Normann Copenhagen. Hans Toft Hornemann har flere gange været ansvarlig for designet af Normann Copenhagens stande på designmesserne Salone del Mobile i Milano, Maison et Object i Paris og Stockholm Furniture Fair.

En opdagelsesrejse gennem tre zoner

IX STUDIOS nye showroom er blevet inddelt i tre forskellige zoner, Lounge, Corridor og Studio, som sender kunden på en sanselig og visuel rejse i IX STUDIOS smykkeunivers.

I Loungen kan kunderne slappe af i lækre bløde designmøbler fra Normann Copenhagen. Det rå, industrielle og maskuline materialevalg understreger, at man befinder sig i et både feminint og maskulint univers. Udtrykket stemmer overens med IX STUDIOS historie og produktkatalog, som henvender sig til både mænd og kvinder.

Fra Loungen bliver kunden af lysstofrør i loftet ført imod Corridor. Den lyseblå farve på væggene fortsætter, men i Corridor er væggene beklædt med upolerede og massive spejlplader, som giver et vandlignende genskind fra lysstofrørene i loftet. For enden ad gangen oplyses to travertinpodier, hvor flere af IX STUDIOS smykker fremvises i glasmontre.

Lysstofrørene fører kunden videre af snoede gange, der giver associationer til havet. Undervejs fremvises flere af IX STUDIOS smykker. Til sidst ender kunden i Studio, hvor alle smykkerne vises frem. Her kan smykkerne røres, ses og prøves.

Smykker til både mænd og kvinder

IX STUDIOS smykkeunivers adskiller sig fra mange andre smykkebrands, da de i ligeså høj grad henvender sig til mænd som til kvinder. Produktkataloget byder på elegante, raffinerede og smagfulde smykker til kvinder og mere rå, virile og upolerede smykker til mænd. Der er tale om high-end smykker til en overkommelig pris, der gør det muligt for alle at være med.

IX STUDIOS smykker er håndlavede, og der gås ikke på kompromis med materialevalget. Smykkerne er derfor lavet i 14 karat guld, 925 sterlingsølv og 22 karat guldbelægning. Alle deres sten har en unik historie og er nøje udvalgt, hvilket betyder, at alle naturstenene har deres eget unikke udtryk. IX STUDIOS giver dig ydermere muligheden for at designe dit helt eget unikke smykke.

women

KOLLEKTION

I AM CC

Hero image

PORTRÆT

I AM BES TAFRI

Indkøbskurv

Tillykke! Din ordre kvalificerer sig til gratis fragt You are 299 kr away from free shipping.
Ingen flere produkter tilgængelige til køb